Vaskevejledning

Vask aldrig med børste eller svamp.
Skidt fra lakken sætter sig nemt fast i svamp og børste, og er ikke til at rengøre.
Brug i stedet en vaskehandske eller ”svamp” af mikrofiber.

Plej og vedligehold din keramiske coating.
Coatingen beskytter din lak, plejeprodukterne beskytter din coating.
Jeg anbefaler at bruge en god skyllecoating ved hver vask – Jeg anbefaler SiCare Lotus eller Autoglanz Hyd-Re-Seal.
En skyllecoating sprøjtes på mens bilen er våd og skylles af med det samme.

Vask altid i skyggen.
Sørg at vaske bilen i skyggen og bilen må ikke være varm, hvis det ikke overholdes er der chance for kalkpletter fra vandet, og de kan i nogle tilfælde brænde sig fast og ætse ned i lakken og skal fjernes med dybdegående polering.

Den korrekte måde at vaske bil
1. Skyl så meget snavs af bilen med højtryk som muligt
2. Spray syrefri fælgrens – jeg anbefaler SiCare Iron Buster- på fælgene og lad det virke et par minutter, og brug evt. en pensel til at løsne fastsiddende skidt. Skyl grundigt med højtryk.
3. Skum bilen ind med skumlanse og en god forvask – Jeg anbefaler ADBL Yeti, der skummer godt og løsner snavs effektivt. Lad den sidde 2-5 min og løsne snavset (må ikke tørre ind) og skyl så forvasken af med højtryk.
4. Bilen vaskes manuelt med vaskehandske og 2 spande med rist. En med sæbe og en med rent vand.
Tag et panel af gangen, start oppefra og ned. Brug en god sæbe – jeg anbefaler Auto Glanz Pure,
den mindsker friktion og er drøj i brug. Skyl bilen ren for sæbe.
5. Spray skyllecoating på et panel ad gangen, og skyl efter med højtryk.
6. Grundig aftørring. Brug et kvalitets mikrofiber håndklæde – jeg anbefaler SiCare Silkytowel Plus eller CarPro Fat Boa.
Brug aldrig vaskeskind, da det skaber friktion og øger chancen for ridser.

Alternativ vask
Brug evt. en tryksprøjte til forvask i stedet for skumlanse
Du kan godt nøjes med en enkelt spand.
Højtryksrenser anbefales, men alm haveslange kan gå an.
OBS! Spring aldrig forvasken over. Den sørger for at løsne det værste snavs inden du rører ved bilen, og mindsker dermed risikoen for ridser.
Det lyder sikkert omstændigt, men det kan faktisk klares på under 30 min.
Og det er nu lækkert at stå at beundre en flot ren bil bagefter, der skinner om kap med solen.
En bil er en stor investering for de fleste. Men den rette pleje kan den holde mange år.

God vask!