Keramisk Coating

 

Hvad gør en keramisk coating

Kort fortalt er en keramisk coating, også kaldet nano coating, en måde og beskytte sin bils klarlak eller maling på. Den gør din bil mere modstandsdygtig overfor skidt og holder den ren i længere tid.

Her kan nævnes følgende egenskaber:

UV beskyttelse fra solens stråler – UV stråler får din bils lak til at falme og oxidere
Har din bil intet beskyttende lag mod UV stråling, vil den med tiden oxidere og lakken vil falme. Det ses ofte på især røde biler, der har en tendens til at blive matte og kedelige. Dette kan i de fleste tilfælde reddes med en polering.

Beskyttelse mod kemiske angreb fra naturen – Fuglelort, syreregn osv.
En fugleklat på lakken kan udrette store skader. Det kemiske indhold i en fuglelort går ind og ætser lakken, hvilket vil medføre grimme pletter, der ikke kan fjernes manuelt. Her går coatingen ind og ligger et beskyttende lag.

Hydrofobisk – Vand vil perle af lakken. Skidt og snavs vil ikke binde sig så let
Hydrofobisk er det nye hurra ord indenfor bilpleje. På almindelig dansk kan det frit oversættes til “vandet perler af lakken”. En keramisk coating vil gøre din bils overflade hydrofobisk i mere eller mindre grad. Det hjælper til, at skidt og snavs ikke hæfter så nemt til overfladen og din bil vil se ren ud i længere tid.

Fremhævelse af bilens glans. Coatingen fremhæver glansen i lakken og skaber et flot dybdespil. Hvis coatingen er påført korrekt, vil det på en solskins dag se helt fantastisk ud.

 

Hvad kan en keramisk coating ikke

Det er vigtigt ikke at blive forblændet af producenternes beskrivelse af deres coatings. Mange får deres produkter til at lyde helt fantastiske, hvor coatingen nærmest kan kurere sig selv ved mindre ridser. Her er det vigtigt at vide, hvad en keramisk coating ikke gør.

En keramisk coating er IKKE ridsefri. Selvom hårdheden kan være højere en selve klarlakken, vil den aldrig forblive ridsefri. Kører du bilen i vaskehal, er du med garanti sikker på vaskeridser og swirvler i lakken. Tro ikke du er beskyttet for stenslag i lakken eller du kan bruge hvad som helst til at vaske den i. En coating skal passes og plejes for at opretholde sin levetid og dens hydrofobiske effekt.